Ingemannsvej 21 |1964 Frederiksberg C | Tlf. 38 21 07 30 | Mobil: 28 98 07 31
Vuggestue og børnehave på Ingemannsvej 21
Skovbørnehaven Birkelunden i Kongelunden
Velkommen til Idrætsbørnehuset
Idrætsbørnehuset er en integreret institution med 150 børn beliggende på Ingemannsvej 21, 1964 Frederiksberg C.
Vi har 5 vuggestuegrupper, og 3 børnehavegrupper på to matrikler.
På Ingemannsvej bor 5 vuggestuegrupper, og vores hjemmebørnehave med ca. 20 børn.
I Birkelunden, på Frieslandsvej i Dragør, bor 2 børnehavegrupper, Rævene og Larverne. Bussen kører fra Ingemannsvej klokken 8.45 og kommer hjem klokken 15.30. Om fredagen er bussen hjemme klokken 14.30.
Den sidste fredag i hver måned er Birkelunden hjemme hele dagen. Her bruger de gymnastiksalen om formiddagen, og om eftermiddagen har vi ”fredags-rock”.
Bestyrelse
Idrætsbørnehuset er en selvejende institution med paraplyorganisation hos Børneringen. Det betyder, at vi har vores egen bestyrelse, og den daglige ledelse varetages i overensstemmelse med bestyrelsen. Bestyrelses er repræsenteret af en formand (valgt eksternt) samt 4 repræsentanter valgt blandt forældrene. Bestyrelsen holder møde 4-5 gange om året.
Pædagogisk idræt
Vi arbejder med pædagogisk idræt i hele institutionen, også i vores skovbørnehave. Det betyder, at vi altid har fokus på bevægelse – uanset hvad vi laver. For eksempel kravler vuggestuebørnene, så snart de kan, op og ned af vores trapper og vi går gerne på line på sandkassen. Når vi maler kan vi finde på, at male med næsen eller albuerne, eller ligge på gulvet og male. I vores hus må man godt kravle på borde og stole, og får gerne en hjælpende hånd til det fra de voksne. En del af vores koncept er, at vi ikke har fyldt vores stuerne med legetøj – til gengæld har vi en reol i kælderen, hvor man henter det man skal lege med og sætter det på plads bagefter. I hjemmebørnehaven har vi løbehold, der løber rundt om søerne. Vi har en gymnastiksal som vi gør stor brug af. I gymnastiksalen har vi nogle store kasser hvor vi opbevarer vores bevægelsesredskaber, og kasserne bruger vi også som tilskuerpladser, eller som scene. Der er mulighed for at lave forhindringsbaner, boldspil, gymnastik, dans, gynger, reb, og balancebomme – ligesom vi i gymnastiksalen har Wii sport, fodboldmål og klatrevæg. Vi har Christiania cykler, både i Birkelunden og på Ingemannsvej, og cykler gerne med børnene.
Pædagogisk idrætsårsplan
Vi har en idrætspædagogisk årsplan som vi arbejder ud fra. Det betyder, at hele institutionen har de samme temaer – nogle gange blander vi børnene, store og små, og andre gange laver vi aktiviteterne i afdelingerne eller på stuerne. Personalet er på skift tovholdere på temaerne, og er derfor på kryds af matriklerne med til at skabe indholdet i temaerne.
Skolegrupper
Vores skolegrupper har også deres egen plan, og vi arbejder ud fra ”trin for trin”. Vi har skabt et koncept hvor skolebørnene er hjemme en uge ad gangen, og fordyber sig i de emner som er planlagt i forhold til skolegruppens program. Vi besøger blandt andet forældrenes arbejdspladser, har besøg af en bedsteforældre der fortæller om skolen i gamle dage, vi arbejder med trafik, bogstaver, tal, former og farver – ligesom vi har stort fokus på det, at være en god ven, og lære sociale kompetencer. I skolegruppen har vi en skolelærer ansat der står for programmet, sammen med det pædagogiske personale.
Sukkerpolitik
Vi har sukkerpolitik som vi følger. Det betyder, at vi kun ved sjældne lejligheder, og med et godt pædagogisk argument, bruger sukker. Det kunne for eksempel være når børnehaven plukker bær og laver deres egen marmelade, eller når de sylter appelsiner, og sælger det til forældrene.
Personalet
Personalet er en god blanding af unge og gamle, nogle der har været uddannet længe, og nogle der er næsten nyuddannede. Nogle har været ansat i mange år, og nogle er først lige begyndt deres liv i Idrætsbørnehuset. Vi har prioriteret et coaching -forløb for hele personalegruppen, det betyder at alle, grupper, og individer, kommer igennem en udvikling i 2013. Vi har også et træningsrum til vores personale .
Idrætsbørnehusets Venner
Vi har en fantastisk forældreforening som etablerede sig ved forældremødet i 2010. Forældreforeningen har lavet happenings på legepladsen for børnene – med popcornmaskine og sæbebobler – de har arrangeret en fabelagtig fest for personalet hvor de lavede mad, bryggede øl og lavede underholdning. Forældreforeningen afholder foredrag, og debatforum hvor man som forældre kan komme og få fyldt i rygsækken, ligesom de arrangerer skovture, Halloween, og juleklip!
Rundvisning
Vi har rundvisning den første mandag i hver måned klokken 10.00.
Åbningstider
Mandag klokken 7-16.30
Tirsdag-torsdag klokken 7-17
Fredag klokken 7-16.30
Kontakt
Idrætsbørnehuset
Ingemannsvej 21
1964 Frederiksberg C.
38210730
caso02@frederiksberg.dk
Bestyrelsesformand: Pia Lawson-Smith
Leder: Camilla Ulsted 28980731
Souschef og afdelingsleder i Birkelunden: Morten Kongsbak 28980732
Pæd. Afdelingsleder Ingemannsvej: Peter Wareham 28980730
Birkelunden mobil: 28980737 og 28980739
| Vuggestuen |
| Børnehaven |
| Klatreaberne |
| Trilletroldene |
| Balancebillerne |
| Gyngegirafferne |
| Cykelmyggene |
| Hoppelopper |
| Skolegruppen |
| Birkelunden |
| Profil |
| Vuggestuen |
| Birkelunden |
| Skolegruppe |
| Hoppelopper |
| Fra ledelsen |
| PAU-studerende |
| Pædagogstuderende |
| Virksomhedspraktikanter |